Lynghøjen er som alle andre omfattet af den kommunale ordning om genbrug af husholdningsaffald. De enkelte grundejeres affaldsbeholdere til madaffald og restaffald tømmes onsdag i lige uger.
Glas, metal, papir, pap, plast, tekstilafald og farligt affald placeres i containerne på de to containerpladser.
Der opstilles i en weekend i foråret en container, hvor brændbart storskrald kan afleveres. Desuden opstilles i en weekend medio august en container, hvor grønt affald (hækafklip m.v.) kan afleveres.
De nøjagtige tidspunkter annonceres i Lyngnyt.
Derudover henvises til genbrugspladserne i Roskilde eller Torkilstrup.